Spring til indhold

Vores vision

Visionen er et billede af, hvordan vi ser Holbæk By Skole i fremtiden. En klar vision er et vigtigt grundlag, når der skal træffes beslutninger om, hvordan vi bedst opnår vores mål.

Holbæk By Skole har fokus på:

  • Faglighed
  • Venskab
  • Oplevelser

Vi styrker elevernes faglighed gennem klare og tydelige læringsmål samt løbende opfølgning. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, samarbejdsevner og lyst til at lære.

Vi arbejder for, at alle elever får gode venner og er en del af fællesskabet, fordi gode relationer er en forudsætning for læring og glæde ved at gå i skole. Det gælder også samarbejde mellem skolen og forældrene. Vi forventer forældrenes aktive engagement, og vi giver en masse igen.

Det skal være sjovt at gå i skole i Holbæk By og derfor vægter vi, at børnene lærer gennem kulturelle og sociale oplevelser undervejs. Vi bruger skolens mangfoldige elevsammensætning til at sikre eleverne et globalt udsyn og forståelse af den verden, som vi er en del af.

Vi vil være en bæredygtig skole, der giver børnene viden og handlekraft til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Som skole arbejder vi for at nedsætte vores ressourceforbrug og gøre skolen grønnere og naturen omkring os vildere.



Feedback

Sidst opdateret

09.02.2021

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen

SFO og klub har plads til alle

På kampagnesiden "folkeskolen.holbaek.dk" kan du læse om, hvad SFO og klub i Holbæk Kommunes fire skoleområder kan tilbyde dig og dit barn.

Se også den 2 min lange video, hvor du kan opleve tryghed, fællesskab, omsorg og en voksen hånd at holde i.

Klik ind på siden her.