Spring til indhold

Regler for computere og mobiltelefoner i SFO

I SFO på Holbæk By Skole har vi besluttet regler for, hvordan vi bruger digitale medier. Fx om børnene må spille på computere, playstations og lignende, og om mobiltelefoner må medbringes. SFO1 og SFO2 har forskellige regler, så find din afdeling nedenfor og læs mere om, hvad dit barn må. Husk at det er på eget ansvar at medbringe legetøj og elektronik i SFO'en.

Digitale medier i SFO1 på Bjergmarkskolen

Retningslinjer for brugen af chromebooks og andre digitale enheder i SFO1 på Bjergmarkskolen

Vi vil i sfo’en arbejde på, at bruge digitale medier som et pædagogisk og faglig redskab. Vi vil bruge digitale medier til alt fra informationssøgning, til at støtte børnene i deres sociale udvikling til at børnene kan øve de færdigheder, de er i gang med at lære i skolen. 

Vi vil have fokus er på at skabe de bedst mulige rammer for, at børnene kan udvikle digital dannelse og færdigheder. Brugen af computere og andre spillekonsoller i sfo skal ses som et supplement til de andre lege - og udviklingstilbud vi har.

Når vi bruger chromebooks, tablets eller ipads i sfo’en, skriver børnene sig på en liste og en spilletid er, som udgangspunkt, 40 min. Når børnene får lov at bruge chromebooks og andre spillekonsoller i sfo’en til at spille på, så er det med fokus på, at det er noget børnene er sammen om, at de sidder sammen, spiller sammen, hjælper hinanden og bliver inspirerede af hinanden.

Børnene må gerne bruge deres egne brugerprofiler i f.eks. movie star planet og Roblox men bruger profilerne skal være oprettede hjemmefra. Grunden til dette er, at vi gerne vil have I som forældre tager ansvar for, hvad I synes er okay jeres børn har brugerkonti eller profiler til.


Retningslinjer ved brug af computer/internet i sfo:

  • Der må ikke oprettes brugerkonti/profiler på skolen, det skal gøres hjemme.
  • Der må kun spilles spil eller bruges sociale medier som er alderssvarende
  • Der må ikke downloades spil eller apps, hverken på skolens eller egne enheder
  • Du må ikke opsøge eller opholde sig på sider som indeholder vold og nøgenhed.
  • Du skal holde en ordentlig tone i talt og skrevet sprog.
  • Du skal være opmærksomme på og respektere egne og andres grænser


Om fredagen er der være mulighed for at medbringe egne telefoner, tablets og computere, hvor der må spilles på dem om eftermiddagen i sfo’ens spillecafe (følg med på tabulex) . På alle andre tidspunkter i sfo skal telefoner, tablets osv. forblive i tasken og være slukket,
medmindre andet er aftalt . Medbragte ting er altid på eget ansvar og vi opfordrer til at de spil og APPs der ligger på dem er alderssvarende. Det er forbudt at tage billeder, og optage film og lyd på egne enheder.

Nintendoer må medbringes dagligt, men skal være opladet hjemmefra. Der må spilles på dem om morgen i morgen sfo (i frikvartererne i skolen) og efter kl. 15:30, de spil, der er med, skal være alderssvarende.

Mobiltelefoner
I skoletiden gælder skolens regler om at mobiltelefoner skal være låst inde, I sfo skal skal telefonerne forblive i tasken og være slukket, medmindre andet er aftalt. Børnene må ikke ringe fra deres telefoner alt kontakt til hjemmet går via personalet i Skole og SFO tid. Vores
politik omkring mobiltelefoner, er lavet for, at give børnene plads til at kunne lege uden at forstyrrer/distraherer sig selv og andre, telefoner må dog gerne bruges til at spille på når der er spillecafe om fredagen.

Vi ser også gerne, at forældre og andre voksne ikke er optaget/forstyrret af deres mobiltelefoner, når de er hos os, men er optaget af barnet/børnene i stedet.

Vi opfordrer til, at i hjemme snakker om hvordan i bruger nettet og andre sociale medier, og,forklarer jeres barn hvilke informationer, der skal holdes private (navne, telefonnummer, adresse m.v.). Det er en god ide at lave nogle retningslinjer for, hvordan man møder nye mennesker online, man kan aldrig være sikker på, hvem der sidder på den anden side af skærmen og læser ens beskeder. Tag en snak om vigtigheden af, at holder password hemmeligt og har børnene mistanke om nogle kender deres password, skal det laves om.

Digitale medier i SFO 2 på Bjergmarkskolen

Regler og retningslinjer for brug af mobiltelefoner, computere og internet i SFO 2 på Bjergmarkskolen

Brug af mobiltelefoner i SFO

  • Mobiltelefoner skal være på lydløs, når børnene færdes i fællesrummet og deltager i andre SFO aktiviteter.
  • Al optagelse af film og foto i SFO2 er forbudt.
  • Al deling af film og foto i SFO2 er forbudt.

Vi opfordrer til, at I hjemme taler om, hvordan mobilen skal bruges i SFO’en.

Ved gentagne overtrædelser kontakter vi hjemmet og ser vi det nødvendigt, laver vi en aftale om tilbageholdelse af mobilen, med forældrenes accept. Vi taler med de involverede om episoden og guider dem til at forstå og begå sig i SFO2’s mobil regler.

Når SFO2 børn, medbringer egne telefoner, er dette på eget ansvar. Apps og downloads på digitale medier er forældrenes ansvar.

Vi anbefaler begrænset spilletid på mobiler.

Vores politik omkring mobiltelefoner, er lavet for, at give børnene plads til at kunne lege/deltage i aktiviteter uden at forstyrre/distrahere sig selv og andre. Telefoner må dog gerne bruges til at spille på i ledige lokaler. Vi ser også gerne, at forældre og andre voksne ikke er optaget/forstyrret af deres mobiltelefoner, når de er hos os, men er optaget af barnet/børnene i stedet.

Vi opfordrer til, at I hjemme snakker om hvordan I bruger nettet og andre sociale medier, og forklarer jeres barn hvilke informationer, der skal holdes private (navne, telefonnummer, adresse m.v.). Det er en god ide at lave nogle retningslinjer for, hvordan man møder nye mennesker online, man kan aldrig være sikker på, hvem der sidder på den anden side af skærmen og læser ens beskeder. Tag en snak om vigtigheden af, at holde password hemmeligt og har børnene mistanke om at nogle kender deres password, skal det laves om.

Mange børn og unge er aktive på nettet, og bruger nettet som en social aktivitet. De spiller online spil sammen eller besøger sider hvor de kommer eller kan komme i kontakt med andre. Ligesom vi opdrager, hjælper og støtter børn i at kunne begå sig på legepladsen, ved spisebordet i trafikken osv. på en god og sikker måde. Så er det også vigtig at vi giver børnene en "net-opdragelse", der gør dem i stand til at bruge nettet på god og sikker måde.

Når børn er online, er det vigtigt de voksne er opmærksomme på hvad de laver, ligesom når de færdes i trafikken, så de kan guide og vejlede børnene i den rigtige retning. Brugen af computere og andre spillekonsoller skal ses som et supplement til alle de andre lege - og udviklingstilbud vi har.

Retningslinjer ved brug af computer/internet i SFO

  • Der må ikke oprettes brugerkonti/profiler på skole, det skal gøres hjemme.
  • Der må kun spilles spil eller bruges sociale medier som er alderssvarende
  • Der må ikke downloades spil eller andet på computeren uden et voksent samtykke.
  • Eleverne må ikke opsøge eller opholde sig på sider som indeholder vold og nøgenhed.
  • Eleverne skal holde en ordentlig tone i talt og skrevet sprog.
  • Eleverne skal være opmærksomme på og respektere egne og andres grænser

Medbragte telefoner, tablets og computere er på eget ansvar og skal være opladt hjemmefra. Vi opfordrer til at de spil og APPs der ligger på dem er alderssvarende.

Ved computerne bliver børnene skrevet på en liste, en time ad gangen. Dette fordi de skal have tid til at starte spil op og have tid til at fordybe sig og gennemføre forskellige baner. Børnene må, som udgangspunkt, skrive sig på listen én gang om dagen. Den It ansvarlige styrer tilmeldingslisten til Pc’erne og tjekker op på om brugen af de forskellige medier er forsvarlig.



Feedback

Sidst opdateret

18.06.2020

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen